Hvad kan Tankefeltterapi bruges til?

Kan du genkende nogle af følgende følelser?

  • Angst, uro, bekymringer

  • Panik

  • Eksamensskræk

  • Social angst

  • Stress

  • Relations problemer

  • Mindreværd

  • Depression

  • Sorg, ventesorg

  • Grænsesætning

  • Stress i forhold til mad og din krop

-Så kunne tankefeltterapi være noget for dig.

Behandling er noget vi udvikler sammen

Når du er i terapi hos mig, er det dig der bestemmer, hvad vi skal arbejde med. Du tager kontakt til mig af en grund og derfor starter vi med at aftale, hvad du vil arbejde med og opnå. Med mine redskaber og dit mod til at arbejde med dig selv forløser vi dét, der står i vejen for at du kan leve det liv, du søger.

Tankefeltterapi TFT/EFT, og Matrix reimprinting, er traumeforløsende terapiformer som kombinerer østens meridianlære, viden om kroppens energisystem, med vestens psykologiske samtaleterapi. Ved at lindre og fjerne  fysisk eller psykisk ubehag, åbner vi til kroppens unikke selvhelende evne.
Teorien er at der er forbindelse mellem vore tanker, vore følelser og kroppen.

IMG_1300.JPG

Hvordan foregår TFT/EFT?

Med let bankende bevægelser på specifikke punkter på din krop skabes energi, der kan hjælpe med at frigive traumer. Min opgave er at skabe forbindelsen imens vi udforsker dét traume, du gerne vil arbejde med, hvor det sidder i din krop, og hvordan det føles. Jeg guider dig gennem processen med det formål at fjerne det ubehag, du oplever. Nogle gange kan et traume løses i én session, mens det andre gange kræver flere sessioner, især hvis der er flere traumer forbundet med den samme kilde til stress eller ubehag. I starten kan det føles lidt underligt, men de fleste mærker hurtigt, hvordan kroppen reagerer på TFT/EFT, også kendt som Terapeutisk tapping.